Broen over Floden Kwai !

---

Broen over floden Kwai. Hvem har ikke set filmen eller laest bogen fra Anden Verdenskrig, der beskriver en kamp om liv eller doed for krigsfangerne, samtidig med at de skulle bygge en bro for Japanerne over floden Kwai! Meget spaendende, men der mangler en hel del i filmen som man forest finder ud af, naar man kommer til stedet hvor det hele skete. Der blev faktisk bygget 2 broer - en I trae og en I staal, de blev begge bygget af krigsfangerne, begge spraengt I luften den samme dag af bombefly og kun den ene lappet sammen igen af den Thailandske regering. Idag staar staalbroen tilbage som sammen med den 77 km jernbanestraekning goer et stort indtryk paa os da vi besoeger stedet. Her arbejdede mere end 360.000 fanger under kummerlige forhold - mere en 112.000 fanger doede (heraf 12.000 allierede). Paa Kanchanaburi Krigskirkegaard fandt vi en gravsten med danskeren G.A. Andersen, Serjeant I det frivillige Korps Penang & Province Wellesley - een af 7.000 krigsfanger som ligger begravet her. Denne historie som hele tiden ligger I vores baghoveder goer turen endnu mere spaendende, men samtidig ogsaa lidt alvorlig. Nedenfor kan I se og laese om vores besoeg til omraadet i Oktober, 2001.	Her et billede af mindepladen for danskeren G.A. Andersen. I Jyllandsposten i slutningen af December kunne man laese om netop denne dansker - han var Chef Kok paa et Hotel i Hong Kong og havde mange venner fra haeren. Selvom ingen haer ville have G.A. Andersen sluttede han sig til det frivillige Korps Penang & Province Wellesley. Efter de havde vaeret i kamp var de blevet taget til fange og G.A. Andersen kom til krigsfange lejeren ved floden Kwai. Her arbejdede han som sygepasser - blev dog selv ramt af malaria. Efter en diskussion mellem ham og en af leder af lejeren blev G.A Andersen smidt i hundehullet - her doede han! Vi moedte en Amerikaner som havde arbejdet paa traebroen i 3 mdr. inden han blev forflyttet til en krigsfangelejr i Japan. Som han selv sagde: flytningen til Japan var ikke sjov, men den er grunden til at I ikke ogsaa staar og ser paa min mindeplade idag (og der stod vi saa med 3 unger og masser af proviant og proevede at forestille os hvordan det mon var dengang - lidt en flad fornemmelse).
Naar man gaar over broen kan man baade se de gamle og de nye skinner. Toget koere idag stadigvaek fuldt laesset - ikke laengere med krigs fanger og vaaben - nej, nu koeres der med turister (det er der flere penge i). Vi fornemmer faktisk hvordan det maa have vaeret dengang - vi staar pakket som sild i en toende .... nej her er kun en traebaenk langs siden til et faatal af passagerene, resten maa staa op! Gaaturen over broen er ikke helt ufarlig - der er store huller mellem svaellerne og vi er lidt bekymrede for ungerne der som saedvanlig droener frem og tilbage :o) Ude midt paa broen er der en fantastisk udsigt ud over hele det kompleks, hvor man for ikke saa laenge siden kunne se fanger med hakker, spader, spande, skinner og staalbjaelker kaempe for at overleve det haarde arbejde og det varme klima. Idag kan man kun se store boder med souvenirs, europaiske foedevarer - og saa selvfoelgelig alle dem der saelger kopier af filmen om Broen, T-shirts osv.